Kattegatcentret

Få 20 procent rabat med MOLSLINJEN

Bliv bidt af havet!

Mærk gyset, når hajerne omringer dig, ro i kajak på ishavet og forelsk dig i de dygtige sæler, når de hapser sild og lærer bogstaver! Om du foretrækker at være tørskoet tilskuer eller har mod til at kaste dig ud på dybt vand i dykkerdragt, så står Kattegatcentret klar med et hav af oplevelser både inde og ude, der bider sig fast for altid!

Samtidig kvitterer Kattegatcentret med 20 procent rabat på entréen, når du viser din billet fra MOLSLINJEN senest syv dage efter din rejse med verdens største hurtigfærger! Gælder op til fem personer.

Oplev hajerne helt tæt på
Kattegatcentrets daglige hajtræning i den tropiske hajtank giver dig for alvor indsigt i de fascinerende hajer.
De store rokker danser og pjasker i overfladen, mens hajfinner skærer gennem vandet, og faretruende tandsæt flår fladfisk ud af dyrepassernes hånd. Kom helt tæt på og få vand i håret, eller se det hele fra hajtunnellen, hvor der kun er 6 cm mellem dig og hajerne!

For familiens mindste venter hyggehjørner og rørebassiner indenfor, mens der kan sjaskes, plaskes, krybes og kravles udenfor blandt de store havdyr på vores spændende vandlegeplads!

Hos Kattegatcentret kigger du ikke bare gennem ruden. De åbne akvarier har både vandsprøjt, lugte og lyde, og i rørebassinerne kan du ”klappe” en haj, lege gemmeleg med fladfiskene og holde i hånd med søstjerner og krabber. Du kan også dykke ned og opleve det hele på tætteste hånd. Mere end 250 forunderlige, farvestrålende arter af havdyr venter på at bide sig fast for altid.