Ree Park Safari

Få 20 procent rabat med MOLSLINJEN

Få vilde oplevelser tæt på alverdens dyr

Nu kan du få et uforglemmeligt indblik i dyrenes spændende verden med MOLSLINJEN og Ree Park Safari. Du får 20 procent entrérabat på de vilde oplevelser og aktiviteter i Djurslands safaripark, hvis du viser din MOLSLINJEN billet i indgangen senest syv dage efter din rejse. Tilbuddet gælder for op til fem personer.

Ta' med på en Land Rover Safari, hvor du kører rundt blandt de mange afrikanske dyr på savannen. De mange dyr fra fire forskellige verdensdele kommer ekstra tæt på ved fodringstid. Her kan du blandt andet opleve Danmarks eneste geparder jage frokosten eller se de sjove oddere flokkes om føden. Børnene vil elske en ridetur på parkens store kameler, og på legepladsen er der mulighed for at brænde krudtet af – under overvågning af de stribede tigre, der bor lige ved siden af.

Ta' med Amerika Expressen

Hele familien kan også tage på en togtur tilbage i tiden med Amerika Expressen tværs over den nordamerikanske prærie. Her kommer du helt tæt på de store bisoner, de legesyge sortbjørne og de arktiske ulve, som følger toget på vej. Guiden fortæller om dyrene, prærien og jernbanen undervejs. Ree Park Safari ligger ved Ebeltoft på Djursland.

Du kan læse mere om safariparkens åbningstider og få meget mere information på Ree Park Safaris hjemmeside.