Sommerland Sjælland

Få 20 procent rabat med MOLSLINJEN

Besøg Danmarks hyggeligste familiepark

Få en sjov og hyggelig dag for hele familien i Sommerland Sjælland

Midt i Odsherreds bakkede landskab ligger Sommerland Sjælland i smukke naturskønne omgivelser tæt på Rørvig, Sjællands Odde og Nykøbing Sjælland.

Nu kan du også spare 20 procent på entrébilletten med MOLSLINJEN, hvis du viser din færgebillet i indgangen senest syv dage efter din rejse. Tilbuddet gælder for op til fem personer.

Forlystelsesparken byder på et væld af sanseindtryk. Duften fra tusindvis af blomster rammer næseborene, smagsløgene forkæles af maden fra blandt andet Smagen Af Sommer, hvor de lokale råvarer er i højsæde, mens motorik og balance udfordres på for eksempel Junglestien eller i robådene. I Sommerland Sjælland er der god plads til hele familien, hvor forlystelser og aktiviteter giver masser af fælles grin, ligesom de frodige grønne områder giver rig mulighed for at trække sig tilbage og nyde hinanden i familiens skød.

Det hele suppleres blandt meget andet af de velkendte forlystelser Vildbassen, Traffic Jam og Amazonas, ligesom Sommerland Sjælland igen i år har besøg af Cirkus Mascot i hele juli.

Som altid er alle forlystelser gratis, når indgangsbilletten er betalt. Sommerland Sjælland åbner i Pinsen - lørdag den 19. maj kl. 10.00 - og har sidste åbningsdag søndag den 16. september. Du kan se åbningstider og alle de sjove forlystelser på Sommerland Sjællands hjemmeside.