Rejs gratis i september

Alle ugens dage for gående, cyklister og handicappede

Gratis billetter

Rejs gratis med MOLSLINJEN

Sommerpakken giver gratis færgeture alle ugens dage frem til den 30. september, når du rejser som gående, cyklist eller bilist med handicapkort.

For at rejse gratis skal du fortsat booke og betale din billet online. Dine penge bliver automatisk ført tilbage på dit betalingskort, når vi har registreret, at du har rejst på din billet. Rejser du med handicapkort, skal du derimod ringe til os på tlf. 70 10 14 18 og herigennem booke din billet.

Sådan rejser du gratis

For at rejse gratis med MOLSLINJENs færger, skal du: 

  • booke online via MOLSLINJENs hjemmeside eller app (rejser du som handicappet, skal du ringe på tlf. 70101418) 
  • rejse som gående, cyklist eller bil med handicapkort

Vær også opmærksom på, at:

  • du får automatisk dine penge retur på betalingskortet, når vi har registreret, at du har rejst på din billet
  • du kan ikke møde op i havnen for at booke en gratisbillet, og du kan heller ikke betale billetten kontant
  • billetten bliver kun refunderet, hvis du bruger den 
  • når du checker ind i havnen, er det vigtigt, at du indtaster det rigtige antal passagerer på din booking. En billet bliver kun refunderet, hvis den er blevet brugt, og det registreres i forbindelse med check-in i havnen 
  • den enkelte billettype kan være udsolgt på afgange. Ønsker du at rejse som bilist med handicapkort, anbefaler vi at du booker din billet i god tid

Gratis shuttlebus i Aarhus-havnen

I forbindelse med sommerpakken indsætter MOLSLINJEN gratis shuttlebusser, der kører i rutefart mellem Aarhus-havnen og Mindet ved DOKK1 på alle de dage, hvor sommerpakken giver gratis færgerejser.

Du behøver altså ikke bekymre dig om at slæbe bagage, fulde shoppingposer eller din mætte mave og trætte ben mellem færgen og midtbyen.

Shuttlebussen er gratis, og det er ikke nødvendigt at booke en billet på forhånd - du skal blot vise din færgebillet til chaufføren. 

Afgange tre gange i timen

Shuttlebussen afgår tre gange i timen og kører dagens første tur fra Aarhus-havnen omkring klokken 8.40, hvilket passer med at passagerer fra 07.20-afgangen fra Odden til Aarhus, kan hoppe ombord på bussen.

Første afgang fra Mindet mod MOLSLINJENs havn afgår omkring klokken 8.55. 

Dagens sidste shuttlebus fra Mindet mod havnen afgår cirka klokken 18.30 mandage- onsdag, klokken 19.15 torsdag, fredag samt søndag og klokken 18.00 lørdag. Se hele den vejledende køreplan for shuttlebussen her. 

Det er vigtigt at bemærke, at alle afgangstider er omtrentlige tider, da bussen kommer til at køre i pendulfart mellem de to stoppesteder.

Husk at hoppe ombord på shuttlebussen i god tid, så du kan nå din afgang med hurtigfærgen! Vi anbefaler, at du tager med shuttlebussen mindst 30 minutter før din afgang.

Spørgsmål og svar om gratisbilletter

Herunder kan du finde nogle af de hyppigst stillede spørgsmål og svar om de gratis sommerbilletter 2021. 

FAQ