Baristas logo på rød stribet baggrund med teksten 'Din kaffebar' placeret under hovednavnet.Baristas logo på rød stribet baggrund med teksten 'Din kaffebar' placeret under hovednavnet.
Kaffemølle maler friske kaffebønner ned i en portafilterholder, klar til at brygge espresso.
Grønne marker og træer i et landskab set fra oven med udsigt over en dal i morgenlys.

Fra jord til ombord

Alle BARISTA's kaffedrikke er brygget på bønner fra det unikke Kifaru Coffee, dyrket i frugtbar vulkanjord på den danskejede kaffefarm Shangri-La Estate i Tanzania.

Kifaru Coffee bærer den fornemme certificering Rainforest Alliance, som er din garanti for, at kaffen er dyrket med yderste omtanke for både miljø, natur, dyr og mennesker.

Nøje udvalgte kaffebønner

Kun de bedste bønner er gode nok, og derfor bruger vi Kifarus AA-klassificerede bourbon-bønner. Bourbon-bønnen er en middelkraftig ristning med en god syrlighed og sødme. Smag bønnen i aktion i vores Caffé Latte eller Cappuccino.

Vores filterkaffe laves på Kifarus blanding af tre Arabica-sorter, der har en let krydret og kraftig smag med fin syrlighed.  

Modne røde og grønne kaffebønner vokser på en gren i nærbillede.
Glas tepotte med bambushåndtag fyldt med grøn te står på et bord ved siden af en matchende glas teskål.

Når kaffe ikke er din kop te

I BARISTA’S er teen også noget særligt. Teblandingerne kommer fra danske Østerlandsk Thehus, som har mere end 130 års erfaring i at lave fantastiske smagssammensætninger.

På menukortet finder du både sort te, grøn te og urtete.

Er du til en fyldig, opkvikkende og smagfuld te, så prøv den sorte Lady Grey Organic, der består af teer fra Darjeeling, Ceylon og Keemun tilsat en anelse bergamot samt Gunpowder.

Du kan også smage den forfriskende urtete Sweet Lemon, der har en fantastisk sød eftersmag. Den består af citrongræs, æble, ananas, jordbær og lakridsrod.

Er du til grøn te, så prøv den spændende Mermaid te, som er mild, frisk og helt unik i smagen. Den består af klassisk grøn Sencha te fra Kina kombineret med stikkelsbær, tang og havtorn.

Skabt med omtanke

Når du besøger BARISTA's COFFEE SHOP er omtanke for miljøet tænkt ind i alle dele af din oplevelse. Vi ønsker nemlig at passe på vores jord og belaste den mindst muligt.

Derfor er alle de kopper, låg, servietter, bestik og plastbægre, du finder i kaffebaren, lavet af bæredygtige materialer.

Kaffebarens kopper har en inderbelægning, der består af kartoffelstivelse frem for plast. Og hvert låg er lavet af bæredygtigt materiale. Hvis emballagen havner i naturen, betyder det, at den lettere nedbrydes.

BARISTA's plastbægre og teposer er desuden lavet af PLA, som er en bioplast baseret på majs. PLA er bionedbrydeligt under industrielle komposteringsforhold, men bør stadig ikke ende i naturen, da det ikke nedbrydes naturligt. Ved korrekt håndtering har PLA en lavere klimabelastning sammenlignet med fossil plast.

Barista kaffekopper af pap med brunt papirbånd og plastiklåg omgivet af kaffebønner og servietter.