FranzedelmanawardFranzedelmanaward

Nobelprisen i Operations Research

Molslinjen vinder Franz Edelman Award

Molslinjen vinder prestigefyldt AI-award i USA

Som den første danske virksomhed nogensinde blev Molslinjen udvalgt som finalist til den prestigefyldte Franz Edelman Award. Og selv om finalen var fyldt med internationale virksomheder langt ud over Molslinjens liga, tog Molslinjen sejren med hjem. Prisen blev uddelt i Orlando.

"Vi var meget beærede over bare at stå i finalen – og at vi nu står her med prisen er selvfølgelig helt fantastisk," siger Jesper Skovgaard, daværende CCO i Molslinjen, i kølvandet på den spændende finale.

Molslinjen var i finalen sammen med den danske AI-virksomhed Halfspace. Virksomhedens CEO, Claus Bek Nielsen, var ligeledes begejstret for at stå med trofæet efter nogle intense dage i USA, hvor han og Molslinjen præsenterede deres case op til finalen.

"Vi er utroligt ydmyge og stolte over at have modtaget verdens nok fineste pris, når det handler om arbejdet med AI og operations research. Gennem vores arbejde har Molslinjen skabt værdi og sat nye standarder for en hel industri, som hvert år transporterer mere end fire milliarder mennesker verden over. Det er jeg meget stolt af," siger Claus Bek Nielsen.

Kunstig intelligens hjælper os med at optimere lastningen af hurtigfærgerne på Kattegat og  sikre præcise prognoser og prissætning for hver enkelt afgang – hvilket har en betydelig effekt på brændstofforbruget og dermed klimaaftrykket.