Vor Frue Kirke AarhusVor Frue Kirke Aarhus

Se den katolske kirke i Aarhus

Udforsk den katolske kirke i Aarhus med MOLSLINJEN

Den katolske kirke i Aarhus er åben for besøg

Når du besøger smilets by, så bør du lægge vejen forbi den katolske kirke i Aarhus. Kirken ligger på Ryesgade tæt på rutebilstationen og kaldes for Vor Frue Kirke. Som udgangspunkt er bygningen en sognekirke for alle katolikker i området. Kirken ligger lige i centrum, hvilket betyder, at du er tæt på en masse andre af Aarhus’ seværdigheder. Du kan altså med fordel besøge museer, butikker og meget mere efter dit besøg i kirken.

Du kan nemt og hurtigt komme til den jyske hovedstad, når du rejser med MOLSLINJEN. Her kan du læne dig tilbage og slappe af under overfarten, og før du ved af det, er du landet i Aarhus, som byder på skønne oplevelser for hele familien. Kombardo!

Katolicismens påvirkning af Aarhus

Selvom Danmark ikke længere er et katolsk land, så er der stadig en hel del traditioner og levn, som kan spores tilbage til den tid. Da reformationen skyllede ind over Danmark i 1500-tallet, blev de katolske præster bortvist, og kirkerne blev overtaget af protestanterne. I dag kan vi dog stadig se tydelige spor af katolicismen i landets middelalderlige kirker, men da der er løbet meget vand i åen siden, kan det være nemt at glemme, hvor vores nutidige traditioner stammer fra.

Vor Frue Kirke 600X600 3

Når kirken sejler gennem historien

Protestanterne overtog diverse elementer fra katolicismen - heriblandt betegnelsen, at kirken var som et skib, der sejler gennem historien. Derfor er de forskellige elementer af kirken også opkaldt:

  • Hovedskibet
  • Midterskibet
  • Sideskibene

Derudover hænger der som oftest et skib i kirkens midte, som kaldes et kirkeskib. Skikken er katolsk og blev især udbredt i Danmark efter reformationen. Kirkeskibet har muligvis fået sin betydningsfulde og ophøjede plads, fordi skibet er blevet anset som et symbol på forbindelsen mellem menneskers og guders verden.

Skikkene og traditionerne kan også tydeligt ses i Aarhus, blandt andet i Vor Frue Kirke. Her kan du opleve en bid af historien, som har bidraget til, at Danmark i dag ser ud som det gør.

Lær om Aarhus’ katolske kirkes historie

Den katolske kirke, Vor Frue Kirke, er én af to middelalderkirker i Aarhus midtby. Den anden er Aarhus’ domkirke, Sct. Clemens Kirke, og de to bygninger er næsten jævnaldrende. Derfor har de også nogle af de samme karakteristika. De er eksempelvis rigt udsmykket, hvilket var udbredt for kirker i den periode. 

Den katolske Vor Frue Kirke blev opført i årene mellem 1877-1880, men inden da var grunden på Ryesgade faktisk bare en græsmark, som lå i yderkanten af byen. Det var pater Augustin Sträter, der tog til Köln i håbet om at finde en arkitekt, der kunne tegne kirken. Her fik Sträter overtalt arkitekten Schmitz, som ellers havde hjulpet med at opføre Köln Domkirke, til at lave tegninger til bygningen. På dette tidspunkt var Köln Domkirke verdens største gotiske kirke.

Vor Frue Kirke 600X600 2
Vor Frue Kirke 600X600 1

Oplev Vor Frue Kirkes gotiske stil

Den katolske Vor Frue Kirke er lavet i gotisk stil, og derfor viger den en smule fra den traditionelle danske kirke, som er en mere simpel, hvid kalkkirke. Gotikken opstod i Nordfrankrig og bredte sig videre ud i Europa i årene omkring 1150 til 1550, og stilarten kan beskrives som skarp og kantet. Derfor er der som oftest buer, hvælvinger og spir på bygninger opført i den stil. Det gør sig også gældende for Vor Frue Kirke. 

Det er en helt speciel oplevelse at se den gotiske bygning udfolde sig foran dig. Rummet fortæller sin egen historie, og du vil mærke en særlig atmosfære, når du træder ind i Vor Frue Kirke. Derfor er den katolske kirke bestemt et besøg værd, når du tager med MOLSLINJEN til Jylland.

Bliv klogere på Aarhus’ opståen

Aarhus er en af landets ældste byer, og netop derfor har området en imponerende og spændende fortid. Det gælder ikke bare kirkerne, som Vor Frue Kirke, men som havneby har Aarhus også haft fantastiske muligheder for handel. Det har i høj grad haft en vigtig betydning for byens udvikling. 

På grund af byens kirkelige og handelsmæssige betydning fik Aarhus gode forhold for at udvikle sig til en fremtrædende og vigtig by. Handlen med andre lande havde også en positiv indflydelse på byens velstand, og med årene blev befolkningstallet højere og højere.

Det er muligvis også derfor, at adelige og kongelige har lagt vejen forbi Aarhus. Derfor kan du eksempelvis opleve slotte og herregårde i området omkring byen. Besøg eksempelvis Moesgaard Museum, som tidligere var en herregård, eller se slotshaven ved Marselisborg Slot, som er fyldt med skulpturer samt en overvældende rosenhave. Haven er altid åben for besøgende, så længe kongefamilien ikke befinder sig på slottet.

87 Moesgaard Museum 600X600px

Rejs med os, og oplev kultur i Smilets By

Hvis du besøger Aarhus, så er der rigeligt med oplevelser i vente. Derfor kan du med fordel planlægge din næste ferie til byen. Når du rejser med MOLSLINJEN, så kan du finde afgange fra flere steder i Danmark, heriblandt:

Så kan du nemt komme rundt i hele landet. Og vælger du en af vores færgeruter, kan du slappe af hele vejen. Her er der hverken stress eller lange bilkøer. I stedet får du en behagelig overfart, hvor du kan læne dig tilbage i sædet. Så Kombardo!

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.