Ree Park Safari

Få 20 procent rabat med MOLSLINJEN

Kom tæt på dyrenes verden i Ree Park Safari

Nu kan du få et uforglemmeligt indblik i dyrenes spændende verden med MOLSLINJEN og Ree Park Safari. Du får 20 procent entrérabat på de vilde oplevelser og aktiviteter i Djurslands safaripark, hvis du viser din MOLSLINJEN billet i indgangen senest syv dage efter din rejse. Tilbuddet gælder for op til fem personer.

I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie.

Land Rover Safari
Tag med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr.

Amerika Expressen
Damptoget, Black Beauty, som kører på rigtig damp, eller dieseltoget, Armstrong, fører an, når du stiger ombord på en tur tilbage i tiden. Tag med på en fascinerende togtur udover den nordamerikanske prærie, hvor du kommer helt tæt på bison, elge, sortbjørne og arktiske ulve.

Vilde dyreaktiviteter
På en walking safari, en guidet rundtur, kan I selv være med til at bestemme, hvilke dyr I kommer forbi. Undervejs fortæller guiden om dyrene og Ree Park Safaris store arbejde med naturbevarelse og udryddelsestruede dyr.

Oplevelser for livet
Ree Park Safari arbejder aktivt med bevarelse af udryddelsestruede dyr med det formål at beskytte dyrene i naturen, sikre dem gode livsbetingelser i deres naturlige leveområder og aktivt arbejde for arters overlevelse. Med dette følger en masse oplevelser for livet – til gavn og glæde for natur, dyr og mennesker i parken. Dyrene i Ree Park har god plads til aktivitet, så de får et godt liv med gode betingelser for at udleve deres naturlige adfærd.