Sejl trygt med Molslinjen

Kom godt i havn

Tryghedstiltag på færgen

Sammen bekæmper vi corona ombord!

I coronatider er din sundhed og tryghed vores allerhøjeste prioritet. Alle MOLSLINJENs færger har fået certifikatet ”SafeGuard” af Bureau Veritas, og det betyder, at færgerne lever op til en række strenge krav, der mindsker smitterisikoen ombord. 

Herunder kan du læse om vores tryghedstiltag og om hvordan du forbereder dig på rejsen. Så får du den bedst mulige rejseoplevelse, og hjælper os med at hjælpe dig! 

Udvidet fleksibilitet på billetterne

Nu kan du ændre dine billetter i seks måneder

Corona er desværre stadig iblandt os, og epidemien er en faktor, som vi må tilpasse os efter. Hos MOLSLINJEN vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig lidt ekstra i en usikker tid, hvor det kan være svært at lægge planer på forhånd. 

Derfor giver vi dig nu muligheden for at ændre i dine billetter i hele seks måneder frem. Det gælder også de billetter, du allerede har købt.

Det betyder, at du kan flytte din billet og bruge den til en hvilken som helst afgang med vores færger, og det kan du gøre i op til seks måneder frem fra den oprindelige rejsedato. Den eneste betingelse er, at din billet er købt og ændret inden den 31. marts 2022 kl. 23:59. 

Du kan derfor roligt booke rejsen allerede i dag, selvom dine planer måske ændrer sig. Du skal blot huske at ændre billetten inden det planlagte afrejsetidspunkt.

Hvis du flytter din billet, skal du betale billettens eventuelle ændringsgebyr samt den eventuelle prisforskel mellem din oprindelige billet og den nye. 

 

Krav om mundbind i den kollektive trafik

Husk mundbind

Fra mandag d. 29. november har myndighederne gjort det obligatorisk at bære mundbind i den kollektive trafik. Det gælder også på MOLSLINJENs færger.

Du skal derfor have dit eget mundbind med, som du skal have på ombord på færgen. Du skal bære dit mundbind under hele overfarten, men du må gerne kortvarigt tage det af, når du skal spise eller drikke - husk dog at få mundbindet på igen bagefter. Du kan også købe mundbind ombord på færgerne.

Kravet om mundbind gælder ikke for børn under 12 år, for personer med åndedrætsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Tryghedstiltag

  • Øget hygiejne og afspritning

    Vi har indsat ekstra personale, der sørger for at afspritte alle overflader mellem afgangene. På færgen er der opsat spritstationer til fri afbenyttelse.
  • Afskærmning mellem pladserne

    Gennemsigtige skærme mellem pladserne hjælper med at hindre spredning af bakterier og virus
  • Uv-bestråling dræber vira

    Ved at uv-belyse luften i ventilationsanlægget dræbes luftbårne vira og bakterier

Tryghed i luften

Uv-kanon dræber virus ombord

For at gøre rejsen med MOLSLINJEN ekstra tryg, har færgerne taget et nyt våben i brug: Ultraviolet belysning af luften i færgernes ventilationsanlæg, der dræber virus og bakterier i luften.

Uv-bestrålingen i ventilationen er en meget effektiv måde at forhindre spredning af virus ombord.

Sammen med tiltag som grundig hygiejne, bliver rejsen ekstra tryg for alle.

 

Få svar på dine spørgsmål

FAQ

Har du spørgsmål? Kombardo!

Kontakt os

I en corona-tid som denne, hvor alt er uvist, er det vigtigt, du ved, at vi er her!

Har du spørgsmål, sidder vi klar i kundeservice, hvor vi vil gøre vores allerbedste for at besvare dine spørgsmål så hurtigt og godt som muligt – men hav tålmodighed. Vi får nemlig rigtig mange henvendelser. Vi håber derfor på din forståelse, hvis du oplever ekstra ventetid.

Du kan kontakte os direkte på kundeservice@molslinjen.dk eller ringe til vores kundecenter på telefon 70 10 14 18 i vores åbningstid som er mandag-søndag 08.00-18.00. 

Vores Facebook-side er desuden bemandet alle hverdage mellem 08.00-16.00.