

Ombygning af Odden Færgehavn
Vi gør klar til nye elfærger
Undskyld vi roder
Odden går en grønnere fremtid i møde
Driften af Molslinjens færger mellem Aarhus og Odden samt Ebeltoft - Odden skal elektrificeres. Det vil betyde store gevinster for miljø og klima både nationalt og lokalt, men det vil også betyde ombygninger på havnen og langs vejen mod havnen i en længere periode. Det kan udfordre lokalområdet i en periode - men i sidste ende kommer det til at gavne os alle.
Så er arbejdet for alvor i gang
De indledende forberedelser til de nye elfærger på Kattegat er nu gået i gang. Særligt på havnen i Odden, kan det nu ses og høres, at arbejdet med at gøre havnen klar er gået i gang.
De planlagte nedbrydningsarbejder på pieren er afsluttet, og næste fase af nedbrydningsarbejderne fortsættes i baglandet i denne uge med nummer 22.
Der breder sig lidt dunkelyde fra havnen lige nu. Det er pæle, som også i denne uge (22) skal rammes ned på pieren som støtte for kommende fundamenter til fortøjningssystemer, landgangsanlæg og ladetårne. Også i denne uge opstartes udgravning for betonoverbygninger til førnævnte anlæg.
Stålrørspæle for hejsetårne til nye ramper i lejet mod øst er rammet i havnebassinet, og der retableres bundsikring lige nu. Senere på denne uge (22) opstartes ramningen af rør til Duc dálber, som er hovedbestanddelen af de fendersystemer, som skal holde skibet på plads ved de kommende ladetårne.

Vil du vide mere?
Q&A om elektrificeringen af Odden Færgehavn
Her kan du finde svar på dine spørgsmål omkring projektet.
Find mere info her